Man kan falde over noget gulvspartel, når man gennemsøger et gammelt hus, som der har stået tomt længe, og så kan man nok regne ud, at det ikke er noget, der kan bruges længere – specielt ikke hvis der tydeligt har været taget hul på det.
Det er måske straks noget andet, hvis det er en oprydning hos en ven eller en selv, hvor man opdager noget gulvspartel, som man ikke kan huske, hvor længe man har haft stående, men beholderen ser relativt ny ud, og den er ikke blevet åbnet.
Det kan så være, at der står anført, hvornår det er blevet for gammelt, men som man har lært med fødevarer nu om dagen, så er der forskel på, når man skriver, om noget er bedst før en bestemt dato, eller om det senest kan bruges en given dato:
Det skal man skrive af sikkerhedsmæssige årsager, men man opfordres til at bruge ens sunde fornuft og se, om det stadig kan bruges, men så har dem, som der har lavet det og sælger det, vasket deres hænder.
På samme måde er der jo ingen grund til at smide noget flydespartel ud, som der eventuelt kan bruges endnu.
Der er måske stadig noget liv i det her flydespartel!
Derfor skal det da komme an på en prøve, for det ville da være en skam at smide ud, hvis det kunne bruges endnu, specielt hvis det er noget, som der generelt burde kunne fungere til den opgave, som man står med.
Man kan lige undersøge det nærmere efter nogle parametre, om det er brugbart endnu, og der er måske nogle, der kan lære en, hvad man skal se efter i den forbindelse, hvis man ikke lige ved det.
Så kan det svare sig lige at prøve det af, inden det bliver alvor, så man lige får tjekket, om det forsvares at bruges fremadrettet, for det ville jo også være uheldigt, hvis det så ud til at kunne bruges endnu, men så fungerer det faktisk ikke i længden, men man har så allerede benyttet det.